Billeder

2008

 

Nytårsparade

 Rådhuspladsen i Århus d. 1. januar

Der mødte 2 Nimbusser op fra Skanderborg og 18 fra Århus til at fejre starten på et nyt Nimbusår. Efter at have udbragt et trefoldigt leve for Nimbusen og skålet i en enkelt Gl. Dansk, tog vi ud til Århusklubbens klublokaler i True og drak kaffe.
(Georg)

 

Generalforsamling

d. 4. februar 2008

Der mødte 17 op til generalforsamlingen. Allan gik af som kasser efter 10 års indsats, men fortsætter i bestyrelsen. En stor tak til Allan for at have forvaltet klubbens penge godt de forgangne år.
Frank Nielsen blev valgt til ny kasserer. (Se referatet  under love og vedtægter).
Efter generalforsamlingen var der fastelavnsboller og hyggesnak.
(Georg)

 

Klubaften

d. 3. marts 2008

Mandag den 3 marts var vi 19 til et udmærket møde. Gitte og Jens fortalte om deres USA tur med
Harley-Davidson.
Det var meget spændende: en storslået natur og lange øde stræk i de store nationalparker.
Billederne var ikke i de helt rigtige farver (edb. anlæg), men Gitte og Jens snakkede så meget i munden på hinanden, at man kunne gætte sig til de rigtige farver.
(Allan)

       
 
Klubaften
d. 7 april 2008
 

”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
Nu vil jeg gå og købe hyacinter
Og bringe dem til en som jeg har kær”.


Vi var forårsklar denne aften kl. 19.00, 9 Nimbusser og 15 personer mødte op. Nimbusserne var forårskåde efter den lange ”grønne” vinter. De stod alle og summede som en flok humlebier. Vi skulle på tur til vores medlem Erling og frue i Sdr. Vissing.
Det var en rigtig god tur at starte på, vi så Erlings ”hjemmesavværk” og alle de andre maskiner som skulle bruges til skovarbejde mm.
Der var kaffe og smørebrød inden vi skulle hjemad igen. Det bliver stadig tidlig mørkt, og der skulle blive nattefrost. Vi kørte hver til sit, til Hovedgård, Horsens Uldum, Enner, Skanderborg mm.

 Tak for det fine fremmøde.
Bestyrelsen/Allan.

 

Tivoli Friheden

d. 12. april 2008
 

Meget fint fremmøde til åbning af Tivoli Friheden, ialt 8 Nimbusser og 13 personer samledes på Brandstationen kl. 12.30 og kørte i samlet flok ind til Rådhuspladsen i Århus. Jens Jessen havde store problemer med motoren, som blev varm og ville sætte sig.
På Rådhuspladsen var vi samlet omkring 70 Nimbusser, som kl. 14.00, efter at Dan Zachariassen og Borgmester Nikolaj Vammen havde holdt åbningstale for et nyt Nimbus år, startede ud på en fællestur igennem Marselisborgskoven til Moesgaard og videre forbi Søsterhøjantennen og Marselisborg  til Mindeparken.
Da alle var samlet i Mindeparken, kørte vi i samlet trop til Tivoli Friheden. Efter et par timer (præcis kl. 16.50)  kørte vi ud af Friheden og begav os hjemad. Jens havde igen store problemer med en varm motor.
En god dag, med lidt skyer og heldigvis en hel del sol.
(Georg.)

           

Kaffetræf Kølkær

d. 24. april 2008

 
En lille fortælling om turen til Kølkær
2 med sidevogn
Jørn og Tove på den ene og Jan på den anden
2 solocykler
Jørgen fra Uldum på den ene og undertegnede på den anden
Afgang fra Skanderborg 17.35 og ankomst en god time senere til Kølkær
Vejret var godt da vi kørte fra Skanderborg, på vejen derud fik vi 2 dråber vand
Der var en hel del på pladsen, så hvad gør vi ? Rigtig gættet, vi stiller os i køen til lidt at spise og drikke.
Køen var nu ikke særlig lang, s det går rimeligt hurtigt
Da vi er færdige med at spise er det tid til at se lidt på alle maskinerne, men det varer ikke ret lang tid før de første dråber falder
Nu får mange travlt med at forlade pladsen, men vi er ikke sådan at slå ud af kurs, så vi bliver lidt endnu
Bliver enige om at vi ligeså godt kan køre og så eventuel tage kaffen i Nr. Snede
Vi snakker lidt om det er nødvendig at tage regntøj på, og vi kører hjemad uden regntøj
Men mit tøj er jo ikke helt nyt længere og dermed heller ikke helt vandtæt, så det går jo som det plejer, jeg bliver en del våd
Hvorfor kan jeg ikke snart lære at tage mit regntøj på, jeg ved efterhånden at jeg bliver våd
Nå jeg bliver vel tør igen
Vi gør lige et hurtig ophold i Nr.Snede og får lidt kaffe inden vi kører hver til sidt
Mvh.
Henning
 

DNTs   Generalforsamling

I Ullerslev Hallen på Fyn

d. 3. maj 2008

 

DNT generalforsamling i Ullerslev hallen. Vi er 2 der kører derover i et rigtig godt vejr.
Generalforsamlingen forløber uden gnidninger, regnskabet er lidt slattent men ok
Valgene foregår som bestyrelsen havde ventet det, Et forslag fra bestyrelsen ang. medlemmer blev trukket tilbage.
(Allan)

       
           

Klubaften

Gl. biler i Hammel

d. 5. maj 2008

 

Aften tur til ”Biler i Hammel”, det var et HIT 9 Nimbusser ? og 13 personer ? .
Smuk tur der op og lige hjem.
Der var både rigtig gamle biler og helt nye biler at se på, en dejlig samling.
(Allan)

           

Løvspringstur

Til Stauning Flyveplads

d. 17. maj 2008

 
Løvspringsturen gik i år til Stauning Flyveplads. Vi kørte afsted 6 Nimbuser + følgebil med æresmedlemmet og ledsager i dejligt (men køligt vejr) med Allan som forkører. Turen ud gik det første stykke ad små veje mod vest og ellers bare vestpå. Flymuseet er utrolig spændende med mange flotte maskiner.
(Irene)

 

Veteranfly på Stauning flyveplads, turen starter kl. 10.00 vi er 6 Nimbusser og 7 personer.
Til denne tur har vi en: Følge-,depot-,ledsager-,gammelmandsvogn med, det er Børge og Svend
Vi har en rigtig god tur med kaffepauser og madpakke.
(Allan)

           
Skanderborgløbet

d. 31. Maj 2008

 
Det 12. Skanderborgløb startede som sædvanlig med prolog fredag aften rundt om Skanderborg Sø, efterfulgt af pølser og hygge ved Realskolen. Lørdagens løb gik via Horsens til Snaptun. En rigtig flot tur - igen var vi heldige med vejret. Både Allan og Svend Arne vandt præmier - flot klaret.
(Irene
)
 
Sidste lørdag i Maj så er der SKANDERBORGLØB. Vi er 4 Nimbusser og 6 personer fra Skanderborg Nimbus. Turen er god med pause på Snaptun Havn. Resultatet heller ikke så dårlig , 2 Skanderborg nimbusser i top tre.
(Allan)
   
           
           

Klubaften

d. 02. juni 2008

 
Jørn og Jan havde tilrettelagt aftenens tur ned til Horsens Fjord til en lille hyggelig teltplads overfor Vorsø. Vorsø er fredet fuglereservat, så der kunne vi desværre ikke komme ud, men pladsen var utrolig hyggelig og Tove og Kirsten havde rettet an ved grillen med pølser og alt hvad dertil hører incl. drikkevarer og kaffe og kage. Et meget flot traktement, som blev fortæret efter fortjeneste. Igen var vejret utrolig flot og turen var tilrettelagt, så der var udsigt til den rigtige side (dvs. til højre som er den eneste side, man kan se til fra en sidevogn).
(Irene)

Jan og Jørn er i år grillmestre, vi kører først en rigtig god tur på små og meget små vej til
en plads ved Sondrup strand. Tove og Kirsten har tændt "bålet" som der kunne grilles
over, alle får det de kan spise-GRATIS MAD- er jo altid et hit.
Der var samlet 13 Nimbusser og mere end 20 personer. Vejret var helt fantastisk.
(Allan)
           

MC træf Holstebro Grundlovsdag

d. 05. juni 2008

 
GRUNDLOVSDAG- Henning har fingeren inde ved de ”røde”, der er stor møde og MC træf
i Holstebro ved metalskolen. To Nimbusser tager turen derop i rigtig godt vejr, hyggelig
dag med taler og musik mm.
(Allan)
     
           

Sommertur til Brandbilmuseet i Oxbøl

d. 14. juni 2008

 
Årets sommertur gik til Brandbilmuseet i Oxbøl. Jørgen havde tilrettelagt turen, som igen foregik i dejligt vejr og med ledsagebil med Børge og Svend. På museet var Børge rigtig i sit es. Hans brandbil og gasmaske var udstillet og han havde en masse historier at fortælle til de meget interesserede opsynsmænd. Vi blev utrolig flot modtaget og fik lov til at spise vores frokost i selve museet. På vejen hjem besøgte vi Jørgens broder, som gav en øl i sit flotte hus.
(Irene)

Tur til Oksbøl, vi skal ned for at se Brandbil museet. 5 Nimbusser og 7 personer tager af sted med en bagstopper bil.
Vejret er på turen der ned ikke ”dejlig” det regner og blæser-regner og blæser, men vi når frem og får varm kaffe til madpakken af museet.
På turen hjem kører vi forbi Jørgens (Uldum) bror til en forfriskning. Jørgen har planlagt en hjemtur af meget små og stille veje, en fantastisk tur og den var planlagt så vi altid kom uden om regnbygerne.
(Allan)

       
           

Norsk Nimbus træf

d. 22. til 29. juni 2008

 
 
 
           
           
           
           
           
           
           
           
           

Træfplads

           
           
           
           
           

DNTs  Årstræf  i  Thyborøn

d. 24 til 27 juli 2008
 
Træf DNT det var i år et fint vejr i Thyborøn hvor træffet blev afviklet med rigtig mange NIMBUSSER.
Fra Skanderborg var der også pænt fremmøde i alt 9 Nimbusser og 17 personer + 4 som var på et en dags besøg og alle morede sig.
(Allan)
 
           
           
           
           
           
           
           
           
           

Klubaften

d. 04-08-2008

 
Klub tur til "Alt mulig samler" Tommy var forbindelsen og 10 Nimbusser forlod brandstationen en lidt kold og regnfuld aften.
Efter en rigtig god køretur kom vi til en 3 længet gård med et helt fantastisk museum.
Der var alt af alting, små butikker var også bygget op.
Vi endte med at drikke vores kaffe i en udestue 10 mand 1 pige og værten.
(Allan)
 
           
           
           
           
           

Sensommertur

d. 16-08-2008

 
Tur som Jørgen (Uldum) har lavet, besøg på Uldum Mølle.
Møllen var i gang så der var meget  at se på.
(Allan)
           

  

  

           

Bryllup
Lene og Poul blev gift i Ry kirke
Vi sluttede vores Sensommertur med at køre forbi og gratulere.

           
           
   
           

           

Klubaften

d. 01-09-2008

 

Klubmesterskab i mini-golf

MINIGOLF  Benny havde samlet en hel flok til minigolf i regnvejr. Golf banen ved Knudhule
var rigtig god og tilpas svær. Kaffen blev indtaget på bagsædet af Nimbussen efter spillet.
(Allan)
           

DNTs  Museumsløb

d. 06-09-2008

 

DNTs` Museums løb fra museet i Horsens. Godt løb 3 kører fra Skanderborg (flot). Georg vandt (flot).

           

Weekendtur

d. 13/14-09-2008

Turen i år gik til Langeland

 
Weekendtur til Langeland. 12 nimbusfolk er på en fantastisk tur, bor på campingpladsen i hytter, men spiser i Leifs` sommerhus det er rigtig hyggeligt
Der opleves Møllemuseum, Langelandsfortet mmm. Vejret er godt og på vej hjem er der pause ved Middelfart/Lillebæltsbroen rasteplads.
(Allan)
           
           
           
           
           
           
           
           
           

        

Video

 

 

 

 

 

           

Løvfaldstur

d. 28-29-2008

 
Så er årets sidste fællestur blevet kørt, og for engangs skyld med ikke ret stor tilslutning.
Men jeg tror heller ikke at der i den tid klubben har eksisteret, har været så stor opbakning til samtlige
arrangementer klubben har lavet som i år; Tak for det !!
Turen var planlagt til at skulle gå til Middelfart, men eftersom vi kun var to hold, bestemte vi os for en
lidt kortere tur. Vi kørte langs Mossø til Boes videre til Gl. Ry, hvor vi drak en kop kaffe ved Blidsø.
Fra Blidsø over Addit til Vrads-Sande, videre til Silkeborg og Sejs, hvor vi spiste sen frokost. Efter frokost kørte vi til Skanderborg over Ry. En dejlig Løvfaldstur men lidt køligt.
(Georg)
 
           

Nat-O-Løb

d. 04-10-2008

 
Skanderborg og Omegns Nimbusklub laver Nat løb, Allan og Benny får et godt løb op at stå, med 15
hold er det tilfredsstillende.
Møder kl. 18 45 til kaffe og kage kl. 19.00 fører møde, første start kl. 19.15 og hjemme til suppe og
resultat ca. 23.30.
Allan starter kl.13.30 med at stille kontrolskilte ud, og er hjemme i seng kl.02.30. efter at have hentet
dem ind igen lang dag/løb.
Poul Rasmussen Nimbus blev nr. 1. tillykke.
Vi prøver igen til næste år hvis økonomien kan bære.
(Allan)
 

 
           
           

Klubaften

d. 06-10-2008

Poul & Lene Rasmussen fortæller om tur til USA

 
En rigtig god klubaften hvor Poul og Lene fortalte om en henrivende tur til USA.
           
           
       
           

Klubaften

d. 03-11-2008

Svend Arne & Kirsten Jensen fortæller om deres cykle-sejletur langs med Donau

           
           
       
           
Julebowling

d. 01-12-2008

Vi havde en rigtig god bowling aften i vores lille Nimbus klub.
Vi startede i år med noget dejlig mad: Bøf, salat, stegte kartoffel skiver og sovs.
Det smagte dejligt og der var nok af det. Derefter kaffe med godbidder.
Der var et fremmøde på 36 glade mennesker og vi morede os dejligt alle sammen.
Alle baner var i brug og kuglerne trillede lystigt.
Hvis der manglede noget så var det NIMBUSSEN.
Allan.

           
           
           
           
   
           

Alle ønskes en rigtig

Glædelig Jul

Tak for en meget fin tilslutning til de forskellige arrangementer i 2008
Vi ses i 2009

Hilsen Georg