Billeder
2010
 

 
 
 

Nytårsparade på Rådhuspladsen i Århus

d. 1. januar 2010

 

Nytårsdag er der sædvanen tro parade (NIMBUS) på Århus Rådhusplads.
Fra Skanderborg mødte kun 1 (en) op, kørende helt fra Hansted i frost og snefygning.

Allan.

 
 
 
Generalforsamling

d. 01-02-2010

 

Til vores årlige generalforsamling var der mødt 16 medlemmer.Der var kaffe, franskbrød med pålæg, kage (Benny), øl og vand.
Generalforsamlingen forløb fint og meget hurtigt. Genvalg til alle.
Der er nu 39 medlemmer i klubben. Årets gang 2009 blev omdelt.

Se også referatet.  (hjemmesiden)

Allan.

     
 
 
 

KLUBAFTEN

d. 01-03-2010

Thomas og Marianne skulle komme og fortæller og viser billeder om deres MC tur til Argentina
Er flyttet til klubaften mandag d. 4. oktober 2010.
I stedet kommer MC betjent (xxxx xxxxxx) og fortæller om de
·        nye færdselsregler
·        om sikkerhed på MC
·        Uddannelsen som MC betjen
·        Og om livet som MC betjent
Det vil måske være godt at høre lidt om sikkerhed og færdselsregler på MC inden vi forhåbentligt snart skal ud at kører igen.
P.B.V.
Georg
 

01-03-2010                         MC betjenten fra Ry.

Vi har hvis aldrig været udsat for noget lignende, der var mødt flere end 30 personer op til dette foredrag/fortælling.
Poul betjent var underholdende og fortalte om mange ting.
Kaffe og brød 20 kr. for ikke medlemmer.
Allan.

     
 
 
 

TIVOLI   FRIHEDEN 

d. 01-04-2010

 

Der var mødt 5 Nimbusser fra Skanderborg.Vejret var dårlig, blæst og en del regn.
I alt var der ca. 80 Nimbusser mødt frem ved Rådhuspladsen i Århus, man kørte så den sædvanlige tur ud til Friheden, hvor alle kom ind i samlet flok.
Allan.

 
 

Nimbus museet

d. 09-04-2010

 
 
 
 
KLUBAFTEN

d. 12-04-2010

MC tur på Island

Et rigtigt godt møde starter med problemer, lokalerne er optaget, det er ikke første mandag i måneden, pu-ha.
Det klarer Thomas Secher vi låner gildesalen hjemme ved ham og Marianne.
Det må have været helt speciel at køre i lava aske-over floder-i stormvejr mm.
Flotte billeder og rigtig godt fortalt.
Allan.

     
 
 
 
 

KAFFETRÆF -  KØLKÆR.

d.29-04-2010

Ingen deltagelse på Nimbus fra Skanderborg
Allan
 

 
 
KLUBAFTEN

d. 03-05-2010

Tur til Fårup sø ved Jelling

Start ved brandstationen og opsamling på turen mod Uldum.
Det var en rigtig god tur med mange fine veje.
Der mødte 8 Nimbusser og 9 personer op, det er da fint når det bliver tidlig mørkt.
Allan.

     

 
 
 
 
DNT  generalforsamling

d. 08-05-2010

Beklager der er ingen deltagelse fra Skanderborg.
Allan havde indsendt et forslag til vedtægtsændring ang. æresmedlemmer, det blev godtaget.
Allan.

 
 
 

LØVSPRINGSTUR

d. 16-05-2010

Afgang fra brandstationen kl. 9.00.
Turen blev aflyst, der blev i stedet kørt rundt om Skanderborg Sø.
Fremmødet var begrænset , en Nimbus med 1 person.
Allan.
 

 
 
SKANDERBORGLØBET

d. 29-05-2010

Der var ca. 40 ældre MCer ude at køre ”søen” rundt.
Derefter var der pølser og drikkevarer ved Realskolen.
Allan.

Skanderborg løbet.
105 dejlige motorcykler var tilmeldt løbet i år. Vi var 4 Nimbusser fra Skanderborg Nimbus.
Løbet var godt, dejlige veje og skøn natur.
Veteran klassen blev vundet af Allan Rohrberg.
Classic klassen blev vundet af Henning Damsgaard Jensen.
Ud af 6 præmier, blev 4 vundet af hold fra Skanderborg Nimbus. Det dur.
Allan.

     
 
 
 
Motorcykeltræf  GRUNDLOVSDAG

d. 05-06-2010

På Metalskolen i Holstebro.

2 Nimbusser kørte fra brandstationen kl. 10.00, i en helt fantastisk vejr sol-sol.
Ved metalskolen i Holstebro mødte vi endnu en Nimbus fra Skanderborg, i alt 3 stk.
Der var som altid en hel del at kikke på, + øl og gratis pølser.
En god dag.
Allan.
 

 
 
TRAKTORSTÆVNE
d. 06-06-2010

i  Kongensbro.

En Nimbus med en person var mødt op ved brandstationen, turen aflyst.
Der blev i stedet kørt en privat tur.
Allan.
 

 
 

Kaffetræf på Gl. Estrup

d. 08-06-2010

Dagen før var der kommet 60 mm. regn nogle steder i Danmark, men i dag var det fint vejr og til tider sol. 8 Nimbusser og 10 personer kørte fra Skanderborg kl. 18.00.
Turen gik over Hammel-Randers til Gl. Estrup, der var en del Motorcykler samlet, mange nye og nogle ældre.
Turen hjem gik over Auning-Løgten-Harlev med et par ”romantiske” små veje til Skanderborg.
Allan.

     

 
 
 

MC træf

d. 18-06-2010

Byfest i Hylke

3 Nimbusser mødte op til MC festen. Thomas Secher havde udstillet et par cykler.
Allan.
 

 
 

DNTs Årstræf

d. 22 til 25-07-2010

ved Mosten MC i Bode ved Ørsted

Årstræffet 2010 foregik i år på Mosten MC Camping på Djursland.
Træffet blev arrangeret af Aarhus Nimbus Klub i samarbejde med Mosten MC.
Der deltog 13 personer fra Skanderborg og Omegns Nimbus Klub (7 Nimbusser).
Et dejligt træf velsignet med godt vejr og anderledes omgivelser end de sædvanlige sportspladser.
Irene

     

 
 
 

KLUBAFTEN  

d. 02-08-2010

Veteranbiler–Traktorer i Nim

Gråvejr men lunt, vi samledes en del ved Brandstationen og der kom flere til undervejs.
I alt mødte der 16 personer kørende på 15 Nimbusser.
Det er helt efter ”bogen” så er der noget ved at lave en tur.
Vi så nogle gamle traktorer af div. slags og der var selvfølgelig også en Nimbus med sidevogn.
Tak til Tommy.
Allan.

 
 
 

Kaffe tur til Himmelbjerget.

22-08-2010

 

Dejlig lun dag med små skyer. Vi er 3 Nimbusser med kører som begiver os ud på en dejlig tur i den nordlige omegn og kommer til hotel Julsø ca. kl. 15.00 hvor der er et stor kaffe / kage bord.
En dejlig tur hvor det ikke er nogen aftensmad bagefter.
Allan.

 
 
 

Museumsløb DNT 2010.

04 - 09 - 2010

 

Lørdag den 4 Sep. var en rigtig solrig dag.
Museumsløbet blev kørt fra Kolding i år.
22 tilmeldte kører er jo meget fint, men kun 1 fra Skanderborg er lidt træls, når det er 2 medlemmer her fra som er løbsledere.
Løbet blev kørt sydøst for Kolding i et meget naturskønt område, ved og omkring Skamlingsbanken.  (Sønderjyllands højeste punkt).
Holdet fra Skanderborg blev nr. 3 i løbet, rigtig flot.
Allan.
 

 
 

 Klubaften - Grillaften.

06 - 09 - 2010

Den blev i år holdt ved Georg & Irene i deres fine lade/garage.
Der kom 11 Nimbusser og 15 personer foruden G&I.
En dejlig hyggelig aften med pølser-kaffe-øl-vand i overflod.
Snakken gik, der blev også talt om Læsøturen.
Leif-Pauli og Anne fik overrakt deres 3. præmie fra DNT museumsløbet.
Allan.

 
     
 
 
 

Week-end tur til Læsø

10 - 12 - 09 - 2010
 

Efterårets week-end tur gik i år til Læsø. 4 Nimbusser og 7 personer drog fra Brandstationen d. 10. om morgenen i øsende regnvejr. Bl.a. på grund af det dårlige vejr var vores tidsberegning blevet noget for snæver, men vi nåede færgen. Vi fik 2 dejlige hytter på campingpladsen og fik hængt vores tøj til tørre, og så dukkede der pludselig et kendt ansigt mere op – dejlig overraskelse. Heldigvis klarede vejret op til lørdag og søndag, hvor vi kørte nogle dejlige ture på øen og fik set både saltsyderi, kirker og plukket kantareller. Hjemturen foregik også i tørvejr indtil Hadsten, men så var det også meningen at vi skulle være våde igen. En dejlig tur.
Irene

 
 
 
Løvfaldstur.

26 - 09 - 2010


Vi skal ud til Egå for at se på MINI-TOG, der er 6 Nimbusser og 7 personer, det er meget pænt i det fugtige vejr.
Henning kører en fin tur Solbjerg-Århus Havn-Egå, efter en del snak og en togtur kører vi til Egå Engsø for at spise madpakken.
Hjemtur Skejby-Tilst-Skovby-Stjær-Hårby (her får vi kaffe) Skanderborg.
Allan.

     
 
 
 
NAT-O-LØB

02 - 10 - 2010

 

Natløb i Skanderborg NIMBUS klub.

Blev der kørt natløb omkring Skanderborg.
Forud var der lavet et rigtigt stort reklame arbejde for afholdelse af løbet.
Det var omtale i div. motorblade og i Ugebladet + Stiften.
Løbet blev kørt i den nordlige del af Skanderborg komm.
Vi havde en rigtig god aften med 16 køretøjer.
Der var som afslutningsmad det dejligste suppe.
PS!   Arbejdet med at få sådan et løb op at stå og afviklet det kræver flere deltagere.
Allan

     
 
 
 

Klubaften.

04 - 10 - 2010

 

Den første klubaften i efteråret var Marianne & Thomas som viste billeder og fortalte om en MC tur til Argentina.
God aften med 11 tilhørere, der var kaffe og brød.
Der var nogle enkelte på Nimbus.
Allan.

     
 
 
Klubaften.
01 - 11 - 2010
 

 Billeder og lidt fortælling fra MORGAN fabrikken i England, Allan viser og fortæller Henning har redigeret.
Der er 15 pers. Mødt, det er da meget godt, der er kaffe og kage.
Bagefter viser Allan ca. 150 billeder fra The National Motorcycel Museum i Birminghan.
En rigtig god aften med en del snak og kommentarer.
Allan.

     
 
 
 
Julebowling.
06 - 12 - 2010
 

Her op til dette, årets sidste møde har der været mere end 14 dages snevejr, der er ca. 30-40 cm. sne der hvor der ikke er gravet.
29 børn, kvinder og mennesker møder op og har en rigtig god aften, der er 1 times bowling og derefter spisning og hygge.
Ved 22 tiden ønsker vi hinanden god JUL og vi ses til næste år.
Allan.

     
 
 
 

TAK FOR I ÅR.

Bestyrelsen.